Det er en ting jeg har kæmpet med længe – kan jeg tillade mig at kalde mig selv specialist.

Når jeg hører ordet specialist, så tænker jeg på en person der ved næsten alt på sit område, en som kan ryste ting ud af ærmet, som vi andre slet ikke tænker på. Sådan ser jeg slet ikke mig selv.

Jeg bruger måske 20-30% af min arbejdstid – og lige så meget af min fritid – på at lære nye ting, læse om andres erfaringer, kigge på andres analyser, læser bøger om emner der rammer inden for mit felt og se på hvad jeg kan bruge og hvad der kan gøres bedre. 

Jeg læste på et tidspunkt en amerikansk definition af en specialist; det er en person, som har arbejdet inden for sit felt i minimum 20.000 timer. Hvor man også har været med til at udvikle og flytte sin faglighed. Det vil sige, at man ikke bare kan arbejde den samme ting på samme måde i alle de timer, man skal udvikle sig, flytte sig selv og sit fag.

Hvis det er en specialist, så måske, er jeg en. Men selvom jeg har kendt den definition i nogle år, så krymper det lidt i mig at kalde mig specialist.

Hvor går grænsen. Rasmus Lindgren sagde en gang til mig, hvis du ved 10% mere om et emne, end dem du sidder overfor, så er du opfattet som specialist. Det er måske sandt, men det er en opfattet værdi – og ja, man kan sælge meget på en opfattet værdi. Men det kræver jo bare, at den du sidder overfor, læser en bog eller to, eller tager et kursus, så er du sat tilbage til “ikke specialist”.

Jeg ser også mennesker, som har afsluttet et 6 ugers kursus inden for f.eks. social marketing, som kalder sig selv specialister i social marketing. Det samme ser jeg med unge mennesker, som ikke har afslutte deres folkeskole endnu, men har haft et studiejob, hvor de har lagt ting på Facebook og instagram for det lokale supermarked – bum så er de specialist.

Men hvad er det de er specialist i? At slå op på sociale medier – hey, så er min gamle mor specialist, for hun slår da hele sit liv op på sociale medier. Er de specialister i at nå den rette målgruppe på de rigtige medier med det rigtige budskab, de rette ord, på dette rette tidspunkt og med de helt rette grafiske elementer? Da jeg har arbejdet med nogle af de såkaldte specialister, så vil jeg gerne stille mig tvivlende over for deres status. Det eneste mange af dem er specialister i, er en lidt for stor tror på egne kundskaber.

En anden definition af en faglig specialist er, når andre efterligner dig, eller kopierer dine metoder, stil eller arbejde.

Jeg har lavet flere unikke ting inden for markedsføring, som jeg har set blevet kopieret igen og igen. Det skal så siges, at i princippet har jeg selv kopieret det fra en gammel grafiske tekniker/stil, som jeg bare har digitaliseret og moderniseret. Men så er vi tilbage til definitionen om at udvikle og flytte sit fag.

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg nok må se i øjnene at jeg er specialist. Jeg har arbejdet mere end 20.000 timer inden for mit fag. Jeg har udviklet og flyttet både mig selv og mit fag (og andre fagpersoner omkring mig). Det der slog hovedet på sømmet, var en oplevelse, hvor min umiddelbare tanke var, det var ikke noget særligt. Men for kunden var det alt.

Historien meget forenklet og kort. Jeg bliver kaldt en, som konsulent hos en kunde. Kunden havde betalt et marketings- og reklamebureau tæt på en formue, for at udvikle deres identitet i firmaet. Og bureauet havde lavet et super stykke arbejde. De ramte bare helt forbi målgruppen. Faktisk så meget forbi, som man kan på en skala fra et til skidt.

Jeg laver en rapport med en række ændringsforslag, så det for kunden giver færrest mulige omkostninger, men samtidig rammer målgruppen.  Et job, som jeg på ingen måde synes er svært. Det er bare noget jeg “ryster ud af ærmet”, fordi det er noget jeg ved. Det skal siges, at dette er ikke en nybegynder-kunde. De har været i branchen i næsten lige så mange år, som jeg har. Men reaktion på mine løsningsforslag var:  Det er genialt, hvorfor har vi ikke tænkt på det!

Så for fremtiden vil jeg kalde mig specialist – specialist i markedsføring, konceptudvikling og Kundetyper™.