Vælg en side

Har du vasket hænder i dag?

Nu skal jeg jo ikke blande mig i dine hygiejnevaner, men du har helt sikker vasket dine hænder i dag. Lagde du mærke til hvilken sæbe det var? Hvad følelse den gav dig?

Lad os kigget på de her to håndsæber. Hvad er forskellen?

De vasker begge to hænderne rene, som er den primære funktion for en håndsæbe.
Jeg kan give dig alle mulige grunde til hvorfor jeg selv har begge sæber, men det interessant er at de begge to opfylder mit behov for rene hænde.
Forskellen i prisen er til at tage og føle på. Den ene koster 40 kr. literen på tilbud. Den anden koster 584 kr. literen på tilbud. Så hvorfor bruger jeg, og mange andre, 544 kr. mere på en liter håndsæbe end nødvendigt?

Lad os tage et eksempel mere.


Her er to flasker London dry gin. De kan begge to være en base for en dejlig gin og tonic, en bramble eller en dry Martini. Den ene koster 141 kr. literen på tilbud. Den anden 660 kr. literen. Og jeg fandt faktisk en til 112 kr. literen – alle tre på tilbud.

Her vil nogle så argumenterer at der er forskel i dufte, smag, kvalitet og design.
Det er helt sandt. Men i bund og grund, så opfylder de alle et og samme behov.

Historien bag og den opfattede værdi
Hvis du kigger på håndsæben til 584 kr. literen, så følger der historien med omkring Monica og Mats, som er de to svenskere, som laver håndsæben. Og deres arbejde omkring at bruge naturen i stedet for kemi.

Det samme med ginnen til 660 kr. literen. Her er det historien om Jeppe fra Woodhill Gin, en gin entusiast, som ville lave den ultimative gin og er blevet prisbelønnet for det.

Ting der er lavet fra bunden med kærlighed, entusiasme og ting du ikke bare hiver ned fra hylden hos en grossist. Historien bag, designet og detaljerne – det er den opfattede værdi. Det er brandet – det er det vi køber ind i. Det er det vi betaler mere for.

Kan du gøre det samme?
Det korte svar er ja. Det kræver måske lidt ændringer eller “omtænkning” – men jo. Du kan ændre værdiopfattelsen af dit produkt og virksomhed.
Hvad er din historie? Hvad gør dit produkt eller virksomhed unik? Hvad ekstra giver du dine kunder? Hvilken rejse tager du dine kunder med på?
For nogle virksomheder, så handler det om kultur. For nogle produkter handler det mere om service, nemhed, luksus, enkelthed etc.
Hvis du er en butik, som er del af en større kæde, så er det måske kundeservice, lækkerhed eller oplevelsen du skal arbejde med.

I bund og grund handler det om at lægge noget ekstra i posen, som opfattes som lidt luksus.

Måske har du også lyst til at læse…

Gaver til dig…

Har du set den gratis træning?

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *